Følg den lille ålegræs-frø, Alge, på en spændende rejse gennem det danske hav, hvor hun opdager iltsvindets farer og lærer vigtigheden af at beskytte vores havmiljø. En rørende historie om venskab, mod og håbet om en renere fremtid for alle havets beboere.
Hvert år bliver de danske farvande ramt af iltsvind, der dræber fisk, bunddyr og planter. Det årlige iltsvind har de senere år bredt sig til større og større områder af det danske hav. I efteråret 2024 oplevede vi det værste iltsvind i 22 år ifølge Aarhus Universitet. Iltsvindet skyldes, at det danske havmiljø får tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Kvælstoffet kommer især fra vores landbrug - og i mindre grad fra vores husspildevand. Problemet er, at de store mængder næringsstoffer udvaskes fra markerne og via vandløb ledes ud i havet, hvor det medfører en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Både alger, der lever frit i vandet, og alger, der overgror bundplanterne. Algerne lever kort tid. Når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion op til ti gange i løbet af en sæson. Næringsstoffer, der optages af ålegræs og andre bundplanter, bliver omvendt typisk bundet i et år eller mere. Skal vi forbedre havmiljøet og gøre det mere robust, så skal vi reducere udledningen af næringsstoffer og få havets ålegræs og tangskove tilbage til at binde næringsstofferne. Iltsvind har konsekvenser for livet i havet Levesteder i havet forsvinder Den store algeproduktion og hurtige omsætning af næringsstofferne skygger bundplanterne bort fra de dybeste voksesteder og efterlader her en bar havbund. På den bare havbund er der hverken føde eller skjul for havets fisk eller andre havdyr. Ilten forsvinder - det kvæler fisk, bunddyr og planter Når algerne dør og synker til bunds, så bruges ilten i havvandet i nedbrydningsprocessen. I værste fald bruges så meget ilt, at det skaber iltsvind, så fisk, bunddyr og planter dør. Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, så kommer der et hvidt såkaldt lig-lagen af svovlbakterier på havbunden. Når ilten er væk kan giftig svovlbrinte trænge op fra lig-lagenet og på et øjeblikkelig dræbe alt levende. Store mængder svovlbrinte- og metangasser kan medføre, at større dele af havbunden rives løs. Det natur-ødelæggende fænomen kaldes bundvending. Mere nedbør og højere temperaturer giver mere iltsvind: Jo mere nedbør, jo større udledning af kvælstof og fosfor fra land og dermed gødning til algevækst. Jo varmere og mere stille vejr, jo større risiko for iltsvind, da varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand, og uden vind som blander vandmasserne kommer der ikke nyt, friskt, iltrigt vand til bunden eller vandsøjlen under springlaget.
